Det er en stor fordel at have en solid erfaring fra dagligdagen, når man skal diskutere og tage stilling til de forskellige politiske sager. Min styrke er helt overvejende sundhedsområdet, da jeg har været læge i 30 år og har meget stort netværk og berøringsflade indenfor alle grene af den danske sundhedsvæsen.
Som lægepolitiker er man først og fremmest politiker, men man kan ikke frasige sig sin baggrund, uddannelse, livs- og erhvervserfaring. Dette vil jeg selvfølgelig bruge i det politiske arbejde.
Jeg håber derfor, at du vil give mig din personlige stemme til både regions- og kommunalvalget 16. november 2021.
Det Konservative Folkeparti (og mig personligt) er en “sikker havn” for din stemme.
Sundhedsplatformen skal afskaffes, men det skal selvfølgelig planlægges grundigt. derfor skal vi i gang med at diskutere en afviklingsplan i Regionsrådet. Jeg har fra valget i 2017 arbejdet ihærdigt på at overbevise de andre partiers regionsrådsmedlemmer. Vi har dog endnu ikke flertal for denne dagsorden, men jeg vil kæmpe ihærdigt for, at vi får det. Vi konservative er ikke i tvivl.
Det er helt oplagt, at man bør forebygge sygdomme, hvor det er muligt. Der er et stort potentiale, og jeg har de sidste 4 år i regionsrådet arbejdet intenst indenfor dette område. Vi er godt på vej med nogle interessante og positive resultater.
Denne lidt kryptiske overskrift dækker over snitfladen mellem region og kommuner. Nogle patienter falder ned mellem 2 stole, når de udskrives fra regionens højt specialiserede sygehus og overgår til det kommunale regi. Vi er i fuld gang med at forbedre dette område, og jeg håber ved et genvalg at kunne arbejde videre med dette meget vigtige område ind i næste valgperiode.